SHELLAC

  1. Er SHELLAC® patenteret?
    Ja, SHELLAC® her et fuldt patenteret og beskyttet varemærke. Både farvesystemet, topcoat, basecoat og UV-lampe er fuldt patenterede hver for sig.

  2. Skal jeg deltage på et SHELLAC® kursus for at komme i gang med SHELLAC®?
    Ja, alle skal deltage i et SHELLAC® basiskursus for at komme i gang med SHELLAC® - det er at betragte som et kørekort. På kurset får du en teknisk gennemgang af SHELLAC®, hvordan du udfører en korrekt behandling, hvordan du aftager produktet korrekt og hvilke fremgangsmetoder du skal anvende, når du udfører professionelle SHELLAC®-behandlinger. Vi gennemgår også hvordan du laver franske negle med SHELLAC®.

  3. Jeg har været på SHELLAC® kursus da jeg var ansat i en klinik - kan jeg så selv købe SHELLAC®?
    SHELLAC® er en professionel klinikbehandling. Du skal derfor have en professionel klinik og et branche relateret CVR-nummer, ligesom klinikken skal indkøbe en opstartspakke. Du behøver ikke tage kurset igen.

  4. Hvad koster det at deltage på et SHELLAC® kursus?
    Kurset er gratis når du indkøber en SHELLAC® opstartspakke.

  5. Hvis jeg får en ny medarbejder i min klinik der skal lære SHELLAC® hvad gør jeg så?
    Når du får en ny medarbejder i klinikken kan du tilmelde dem gratis til et SHELLAC® kursus. Tilmeldingen kan ske enten ved at ringe til os, eller de kan selv lave tilmeldingen, når de er logget ind i den professionelle webshop www.icgroup.dk.

  6. Hvilken type negle er SHELLAC® mest velegnet til?
    Alle negle kan bruges sammen med SHELLAC®, gelé-, akryl- og selvfølgelig naturnegle.

  7. Hvordan påfører jeg SHELLAC®?
    Du skal gå frem efter den udførlige trin for trin vejledning der fremgår af SHELLAC®-manualen du fik udleveret på dit SHELLAC®-kursus. Har du mistet manualen, kontakt os da for at få en ny.

  8. Er det vigtigt at udføre en P.E.P. inden påføring?
    Det er yderst vigtigt at udføre grundig P.E.P. inden brug af SHELLAC® for optimal holdbarhed. P) Perform manicure, E) Eliminate Surface Contaminates, P) Purify Nail Plate layers.

  9. Skal jeg file på naturneglen inden påførelse af SHELLAC®?
    Nej, SHELLAC® er netop designet med henblik på at der ikke skal files på naturneglen hverken før påførelse eller ifm. aftagning. Du skal derfor undgå at file på naturneglen og det vil ikke vil gavne holdbarheden.

  10. Kan SHELLAC® hærdes i en anden UV-lampe?
    Nej, SHELLAC® er designet og udviklet specielt til brug sammen med CND UV-lampen og LED lampe, der passer til SHELLAC® systemet og er patenteret særskilt. Der er stor sammenhæng mellem lampens design og mængden af fotoinitiatorer i SHELLAC®, og ved brug af en uoriginal UV-lampe risikerer du at udsætte forbrugeren for både over- og underhærdning, med risiko for efterfølgende skader af negleseng og/eller allergi.

  11. Kan SHELLAC® bruges sammen med andre under- og overlakker?
    Nej, en almindelig over- og under lak kan ikke hærde i UV-lys, og andre UV-baserede over- og underlakker indeholder ikke de samme egenskaber som SHELLAC®. Da SHELLAC® er designet til at arbejde sammen som et komplet system, vil brugen af SHELLAC® i kombination med andre produkter derfor ikke give de samme egenskaber, herunder holdbarhed, glans, hurtig aftagning samt skånsomheden over for naturnegle og hud. Ligeledes vil risikoen for allergiske reaktioner være tilstede.

  12. Hvorfor "rynker" min SHELLAC®-farve når den kommer ud af lampen?
    SHELLAC® skal lægges i et tyndt lag. Hvis produktet bliver lagt for tykt på vil det trække sig sammen og rynke. Dette skyldes uens hærdning i dybden - at overfladen hærder hurtigere end underfladen fordi produktet er lagt på i et for tykt lag. Det kan dog også skyldes, at UV-lampen ikke fungerer korrekt - fx fordi rørene trænger til udskiftning.

  13. Hvorfor bliver min SHELLAC® tyk i konsistensen?
    Der kan være flere årsager. SHELLAC® hærder ved UV-lys og SHELLAC®-flakonerne er derfor UV-beskyttede. Udsættes SHELLAC® alligevel for UV-lys fra UV-lampe eller Solen, fx i forbindelse med behandlinger, vil SHELLAC® langsomt blive tykkere i konsistensen. En anden årsag kan være, at flakonen ikke rystes tilstrækkeligt grundigt inden brug, og derfor tømmes hurtigere for de mere viskose ingredienser. En tredje årsag kan være opbevaring ved for høje eller lave temperaturer.

  14. Kan jeg bruge lakfortynder hvis SHELLAC® er blevet tyk i konsistensen?
    Nej, du kan ikke fortynde produktet med nogen form for lakfortynder eller opløsningsmiddel. Dette vil ødelægge produktets egenskaber. Hvis en SHELLAC® bliver for tyk i konsistensen, skift da produktet ud med et nyt.

  15. Hvordan fjerner jeg det klistrede lag fra SHELLAC® Top Coat?
    Du skal bruge TopFinish, som også er 99,9% ren Iso propylalkohol. Du kan IKKE bruge ScrubFresh™, da det indeholder acetone!

  16. Hvorfor ser SHELLAC® Top Coat mat og kedelig ud i overfladen?
    Det kan være fordi SHELLAC® ikke er korrekt gennemhærdet. Årsagen kan være anvendelse af en forkert UV-lampe, forkert tidsindstilling eller at UV-rørene trænger til udskiftning. Det kan også skyldes at du ikke har anvendt korrekt TopFinish (99,9% iso propylalkohol) ligesom SolarOil® midlertidigt kan give en mat overflade.

  17. Hvordan vil temperatursvingninger påvirke SHELLAC®?
    SHELLAC® skal opbevares ved normal stuetemperatur. Ved udsættelse for frost eller høje varmegrader skal produktet opnå stuetemperatur inden det må bruges igen. SHELLAC®må ikke udsættes for sollys, da dette gør at produktet hærder.

  18. Kan SHELLAC® Top Coat udfylde fordybningen bag smilekanten på en fransk manicure?
    Nej, der skal ikke være en fordybning eller kant mellem smilekanten og det lyserøde lag ved fransk manicure. Er der det, er det fordi du har lagt smilekanten på i et for tykt lag. SHELLAC® skal altid lægges på så tyndt som lak.

  19. Er SHELLAC® "7-Free"?
    Ja, SHELLAC™ indeholder ikke toluene, kamfer, formaldehyd, phthalater (DBP), formaldehydresin, xylene, og MEK.

  20. Kan jeg blande SHELLAC® farverne?
    Du kan dog godt lægge forskellige lag af farver oven på hinanden, bare du hærder hvert enkelt lag separat, men du kan ikke blande farverne i uhærdet tilstand. Det skyldes at hver farve har hver sin formel og mængde af ingredienser. Hvis du blander farverne vil det ødelægge den specielle formel, der ligger bag hver farve, og produktet vil ikke virke optimalt (fx reduceret holdbarhed).

  21. Er SHELLAC® en lak eller en gelé?
    SHELLAC® er en unik, patenteret hybrid mellem lak og gelé. SHELLAC® er enkel at påføre som en neglelak, men har holdbarheden som du kender den fra gelé. Viskositeten på SHELLAC® minder meget om en almindelig neglelak, dog en smule tykkere i konsistensen.

  22. Binder SHELLAC® til naturneglen med en kovalent binding ligesom gelé?
    Nej, SHELLAC® anvender ikke en kovalent binding, men en hydragen binding.

  23. Er der lugtgener ved SHELLAC®?
    Der kan være en let duft, når du pålægger produktet ligesom ved lak, men denne duft forsvinder efter produktet har været i UV-lampen.

  24. Kan jeg skulpturere med SHELLAC®?
    Nej. Formlen er ikke udviklet til at ændre design på naturneglen eller give længde. Her anbefales CND Akryl- eller CND BRISA™ gelé-forlængelser.

  25. Kan jeg genopfylde eller balancere neglene med SHELLAC®?
    Nej, SHELLAC® er designet til at produktet aftages helt imellem hver behandling.

  26. Hvornår laves SHELLAC® lakeringen ifm. en SpaManicure™?
    Før iblødsætningen med Almond Milk Bath™, og før der bruges fede cremer, peeling osv. P.E.P. neglene og påfør SHELLAC®. Følg derefter instruktionerne for SpaManicure™.

  27. Er fremgangsmåden på SHELLAC® den samme på fødderne som på hænderne?
    Ja, det er samme fremgangsmåde.

  28. Hvis en kunde vil lade sine egne negle vokse ud, under en akryl- eller gelé-forstærkning (i stedet for at fjerne geléen eller akrylen helt), kan jeg så file overgangen fra naturnegl til produkt og påføre SHELLAC® derefter?
    Ja, det kan du sagtens. SHELLAC® binder til både produkt og naturnegl, men husk at det eksisterende akryl- eller gelé-produkt også vil blive let opløst under aftagning af SHELLAC®.

  29. Jeg syntes, at det er svært at lægge den hvide kant i fransk manicure helt korrekt, hvad kan jeg gøre?
    Brug en gelépensel til tilretning af den hvide kant. På den måde vil du få en mere lige og jævn kant på alle 10 negle.

  30. Kan jeg bruge både den nye LED og den gamle CND UV-lampe til at hærde SHELLAC®?
    Ja, SHELLAC® er udviklet til at hærde ved samme UVA-lys mængde, så begge lamper kan anvendes til korrekt gennemhærdning.

  31. Hvilken Top Coat minder de 3 nye mest om i styrke?
    Alle 3 minder i styrken mest om Xpress5 Top Coaten.

  32.  

    Hvor lang er aftagningstid er det på de 3 nye Top Coats?
    Det tager mellem 8-10 minutter at lave en aftagning med de nye Top Coats.

  33.  

    Den matte Top Coat er helt hvid i farven da jeg åbner den, skal den være det?
    Ja, sådan skal den se ud. Stor set alle matte Top Coats er hvide i farven, men dette ses ikke når man først har påført den og hærdet i lampen.

  34.  

    Hvordan skal jeg påføre de 3 nye Top Coats?
    Du påføre dem fuldstændig ligesom du plejer, med alle de andre Top Coats i SHELLAC®.

  35.  

    Skal de 3 nye Top Coats også rystes hver gang inden brug?
    Ja, det er meget vigtigt, at de alle 3 rystes i minimum 30 sekunder før brug, ellers vil de meget hurtige blive tykke i konsistensen.

  36.  

    Hvad nu hvis jeg har en kunde, der ikke kan nøjes med en Top Coat med Xpress5 styrken, hvad gør jeg så?
    Alternativt, kan du lægge et lag af din valgte SHELLAC® top under først og hærde, derefter påføre du den nye top coat over og hærder, eller i omvendt. Det kan desværre ikke lade sig gøre med den Matte Top Coat, da den så vil miste sin matte effekt.

    Hvor længe skal de 3 nye Top Coats hærde i min lampe?
    Den skal have 1 minut på knap 3 i LED lampen og 2 minutter på knap C i den traditionelle UV lampe.

 

CND BRISA GEL

 

- Kommer snart -

 

CND UV & LED LAMPER

Når man arbejder med SHELLAC® eller CND BRISA™ Gelé er det vigtigt kun at anvende CND's tilhørende UV/LED-lampe, men hvorfor må man ikke anvende andre UV/LED-lamper, hvorfor er UV/LED-lamper kun til professionelt brug og hvorfor skal man skifte pærerne, selv om de stadig lyser? Og er det ikke ligegyldigt, hvilke UV/LED-pærer man sætter i lampen? Nej, det er ikke ligegyldigt - der er en god grund til at vi stiller krav om, at salonerne anvender CND's egne UV-lamper, og at UV-lamper alene er til professionelt brug. For at forstå årsagen, er man også nødt til at forstå lidt om hvad der sker når man anvender UV-lamper:

 

1. Den kemiske proces
Rørene i UV/LED lampenerne afgiver både synligt og usynligt (ultraviolet) lys. Det er de ultraviolette lysstråler, som anvendes til at hærde geléen. I geléen ligger nogle stoffer (foto-initiatorer), som når de udsættes for UV-lys igangsætter en kemisk proces (der bl.a. får produktet til at hærde). Mængden og typen af foto-initiatorer er nøje afstemt med mængden af UV-lys, fordi forløbet af den kemiske proces er helt afgørende for to forhold:                                            

A) Holdbarheden af det hærdede produkt og dermed negleforstærkningen eller -forlængelsen
B) Risikoen for udvikling af allergi og negleskader.                                                                                                                                                                                                                                                                               

2. Hvad sker der ved overeksponering?
Hvis geléen under hærdningsprocessen får for meget UV-lys, overhærdes produktet. Det betyder for det første at produktet bliver mere skrøbeligt, og dermed får nedsat holdbarhed. Endnu mere kritisk er det, at produktet ved overeksponering laver mikroskopiske skader i naturneglen. Det er ikke skader der i sig selv betyder så meget, men som hvis det sker gentagne gange kan risikere at ødelægge neglesengen og dermed give forbrugeren varige skader.         

3. Hvad sker der ved undereksponering?
Hvis geléen under hærdningsprocessen får for lidt UV-lys, underhærdes produktet. Ligesom ved overeksponering er dette ikke synligt for forbrugeren, men det har stor betydning dels for holdbarheden, og dels for risikoen for allergi, hvor det især er det sidste der bekymrer mest. Ved underhærdning stoppes den kemisk proces ikke, men fortsætter lige så længe forbrugeren bærer produktet. Sker det for ofte og gennem længere tid, risikerer forbrugeren at udvikle allergi overfor de aktive stoffer i geléen, og det kan i værste tilfælde være en form for allergi der ikke umiddelbar kan kurreres, men som forbrugeren må leve med. Risikoen for allergi er ligeledes årsagen til, at produktet aldrig må komme i kontakt med huden, men alene neglen.                                                                                                                                                                                                                                                                                               

4. Lampe og gelé er som et ægteskab
Mængden og typen af foto-initiatorer i geléen kræver en meget præcis mængde UV-lys for at stoppe den kemiske proces på det rigtige tidspunkt, og undgå hhv. over- eller under-eksponering. Det gør det samtidig ikke lettere, at den kemiske formel - og dermed antallet og typen af foto-initiatorer - varierer meget fra producent til producent. Lampen er derfor designet således, at den stemmer nøjagtigt overéns med den gelé den er tiltænkt. Man kan sige, at samspillet er som et ægteskab - det kan være super godt eller super dårligt. Hvis ægteparret har en god indbyrdes kemi, forståelse og respekt for hinanden, så har ægteskabet gode forudsætninger for at være lykkeligt. Omvendt kan det for udenforstående ofte være svært at vurdere - selv ægteskaber der på overfladen ser lykkelige ud, er ulykkelig underneden og vil krakelere med tiden.                                                                                                                                

5. CND har en forpligtelse overfor forbrugeren
Det står således klart, at hvis ikke samspillet mellem lampe og gelé er optimeret 100 %, så risikerer man en lang række følger som bl.a. at neglenes styrke reduceres, at produktet går af i flager, mærker eller bobler i geleen, fedtet overflade og ikke mindst risikoen for i bedste fald at kundens negle klør eller føles varme og i værste fald en permanent allergisk reaktion.
Selv om det er både meget ressourcekrævende og i princippet økonomisk uinteressant at bruge så mange kræfter på, at negleteknikere der markedsfører sig med CND's produkter udelukkende anvender CND's produkter og UV-lamper og samtidig har en grundig uddannelse i og forståelse for de kemiske påvirkninger og korrekt brug, så er det en forpligtelse CND har overfor forbrugeren. Som verdens største producent indenfor området, er CND nødt til at gå forrest i arbejdet på at sikre forbrugernes sundhed. Det gælder både indenfor produktudvikling, uddannelse af negleteknikerne (viden om og færdigheder i hvordan man sikrer kunden 100 %) samt i dette tilfælde sikre at det afgørende samspil mellem lampe og gelé er i orden ved hver eneste behandling.
Uanset mærke kan forbrugeren også selv gøre en indsats ved at sikre, at mærket på den gelé negleteknikeren anvender stemmer overéns med mærket på den UV/LED-lampe negleteknikeren bruger (bør altid fremgå tydeligt), sikre at negleteknikeren har et bevis for en uddannelse samt i øvrigt stille spørgsmål til sundhed og sikkerhed, og dernæst lytte til egen intuition.                                                                                                                                                  

6. Hvorfor siger andre leverandører noget andet?
At det er afgørende at anvende den rigtige lampe er ikke blot noget CND påstår. Det er en dokumenteret kendsgerning, som støttes af mange producenter på markedet og ikke mindst non profit organisationen NMC (Nail Manufacturers Council on Safety). Når der alligevel findes leverandører som ikke er enige, kan man kun gætte på årsagen. Undersøger man det til bunds vil man højst sandsynligt ofte støde på en af følgende årsager:                                                 A) Leverandøren er ikke selv producent, men indkøber blot produkter fra en underleverandør, og videresælger produkterne under eget mærke. Leverandøren råder derfor ikke over egne laboratorier og kemikere, men er afhængig af den viden - eller mangel på samme - som vedkommende får fra sine underleverandører.
B) Det er dyrt at sikre fuld overensstemmelse mellem lampe og gelé, og producenten vælger derfor at se gennem fingre med problemstillingerne i arbejdet på at kunne sælge til en lav pris. Årsag nr. 1 er den vi oftest støder på i USA og Europa, og den skyldes det faktum, at det faktisk kun er de allerstørste leverandører der har økonomien til at opretholde egne laboratorier og produktionsfaciliteter, mens hovedparten køber produkterne hos producenter i lande som fx Kina og Pakistan, hvor forbrugersikkerheden endnu ikke er i højsædet.                                                                                                                                                                                                                                                  

7. UV Lampens funktionalitet
At UV-lampen leverer en helt korrekt mængde UV-lys er altså afgørende for resultatet, og det sender os videre til den næste række problemstillinger. Lampens watt-betegnelse (fx 9W) siger ikke noget om mængden af UV-stråler foto-initiatorerne i geléen udsættes for, men er en indikation på forbrug. Mængden af UV-stråler varierer derimod med både 1) producenten af pæren, 2) antallet af pærer, 3) pærernes placering i lampen, 4) afstanden mellem hænder og pærer, 4) den elektronik der styrer pærerne og 5) antal timer pærerne har været i brug.
Selv med den helt rigtige lampe er den dygtigste negletekniker ikke i stand til at vurdere, om en given lampe giver den nødvendige - og kun den nødvendige - mængde UV-lys. CND's lamper er derfor udviklet således, at de selv tager højde for disse 5 forhold. Ud over pærer og udformning er det specielt timerfunktionerne og sikringen af pærernes UV-output der har betydning. Det nødvendige niveau af det usynlige UV-lys aftager længe før pærerne holder op med at virke, og elektronikken i lamperne sikrer derfor, at lampen holder op med at virke når pærerne ikke længere afgiver den nødvendige UV-stråling. Dette varierer som sagt fra gelé-mærke til gelé-mærke, og timer- og kontrolfunktioner på én lampe er således kun afstemt til én gelé.

LECENTÉ CHROME POWDER

 

Hvordan bruger jeg Lecenté Chrome powders sammen med SHELLAC®?
Du kan på vores professionelle webshop www.icgroup.dk finde en udførlig vejledning til, hvordan du skal udføre behandlingen. Du kan downloade vejledningen fra kundecentret når du er logget ind.

Kan man bruge Lecenté Layer It™ Top Coat som alternativ i stedet for SHELLAC® Top Coat?
Nej, Lecenté Layer It™ Top Coat er kun udviklet til anvendelse i forbindelse med Chrome Powders. Den vil ganske simpelt ikke kunne give den beskyttelse af SHELLAC® farven, som den skal have, for at kunne have en holdbarhed på 14+ dage.

Jeg synes at Layer It™ Top Coat penslen er meget stor og svær at bruge?
Alternativt kan du tage en pensel fra din SHELLAC® Top Coat i 7,3 ml, rense den fuldstændig ren i TopFinish™, og påsætte den på Layer It™ flasken. Gevindet passer med en SHELLAC® Top Coat, men kun i 7,3 ml størrelsen.

Skal jeg ikke aftørre Layer It™ Top Coat med TopFinish, når den har hærdet?
Nej, Layer It™ Top Coat er det man kalder en non-stickey top coat, hvilket betyder at den ikke efterlader en klistret overflade, som man er vant til fra SHELLAC® Top Coaten, den skal derfor ikke aftørres med TopFinish.

Kan jeg anvende Chrome powders sammen med VINYLUX™?
Det er desværre ikke muligt at anvende chrome powders sammen med VINYLUX™ lakker.

Hvor meget Chrome powder skal jeg have på min applikator/svamp, når jeg påfører den?
Alle Chrome powders er ekstrem højt pigmenterede, du skal derfor anvende meget lidt til hver negl. Dyp spidsen og påfør. Du kan altid gå tilbage og samle en smule mere op, hvis du ikke har nok på svampen.

Vil der være en længere aftagningstid på en SHELLAC® aftagning, hvis der anvendes Chrome powders?
Ja, som udgangspunkt vil der altid være en lidt længere aftagningstid, når der er anvendt nail art produkter i SHELLAC® behandlingen, så du må påregne 1-2 minutter længere aftagningstid.

Hvor længe skal Layer It™ Top Coat hærde i CND UV/LED lampen?
Hvis du anvender CND™ LED lampen, skal den have 1 minut på knap 3 på lampen. Ved brug af CND™ UV lampen, skal den have 2 minutter på knap C.

Jeg synes at Layer It™ Top Coaten er meget tynd i konsistensen, er der noget galt med den?
Nej, det er en meget tynd top coat, hvis eneste funktion er at have 1% stickey overflade, hvor Chrome powderen kan sætte sig i. Den skal ikke have en traditionel effekt som en beskyttende Top Coat, som man normalt ville bruge en top coat til.

Er der en bestemt SHELLAC® Top Coat som jeg skal anvende til sidst, over chrome powder?
Du skal altid anvende den SHELLAC® Top Coat, der er bedst egnet til dine kunder. Alle SHELLAC® Top Coats kan anvendes.

Allerede dagen efter jeg har lavet Chrome negle på min kunde, er der chip på fronten af neglen?
Det er ekstremt vigtigt at forseglingerne bliver lavet korrekt på Chrome neglene, ellers vil man meget hurtigt opleve at neglene chipper på kunderne meget hurtigt. Alternativt kan du lægge to tynde lag SHELLAC® Top Coat.

Hvor mange lag SHELLAC® farve skal jeg lægge under Chrome powder?
Du skal lægge to tynde lag farve som du plejer. Da bundfarven skinner igennem Chrome effekten, er det vigtigt at baggrunden er farvetung, for at opnå forskellige toninger.

Kan jeg anvende Layer It™ Top Coat ovenpå VINYLUX™?
Nej, Layer It™ er en Top Coat til anvendelse i SHELLAC® systemet, og kan derfor ikke anvendes sammen med et IKKE UV-hærdende produkt som f. eks VINYLUX™.

Hvor mange behandlinger er der til i en Lecenté Layer It™ flaske?
Der er til ca. 20 sæt negle i en flaske.

Hvad skal jeg bruge til at påføre Chrome powder?
Du skal enten bruge Lecenté applikators (varenr. 71735) eller en blød svamp (varenr. 413008) til at påføre Chrome Powder.

Kan jeg ikke anvende en SHELLAC® Top Coat under Chrome powder?
Nej, en SHELLAC® Top Coat har et stickey layer på overfladen. For at opnå den spejlblanke effekt som Chrome powders giver, skal der anvendes en NON-Stickey Top Coat under powders, som Layer It™ Top Coaten, ellers vil der ikke være nogen effekt.

Jeg kan se at der på nogle af Chrome powderne står "Chameleon" på navnet, hvad betyder det?
Chameleon chrome powders, er betegnelsen for de Chrome powders der skifter farve alt efter hvilken baggrundsfarve de bliver lagt ovenpå, så de er farveskiftere.

 

 

Maskinfile

Som udgangspunkt siger man, at en dygtig negletekniker ikke har behov for en maskinfil (elektrisk fil). Årsagen er den enkle, at en professionel negletekniker for at skåne kundens naturlige negle kun sjældent vil fjerne produktet, men i stedet løbende balancere neglene. Anvender du alligevel maskinfil, skal du gøre det med stor omtanke og forsigtighed, da du ellers risikerer at skade kundens negle. Du skal ligeledes være specielt opmærksom på de helbredsmæssige aspekter ved anvendelsen af maskinfile:

  • Du bør aldrig anvende maskinfile uden forudgående kursus.
  • Du bør kun anvende maskinfil til fjernelse af den øverste del af materialet (max 70%). Når du nærmer dig naturneglen skal du anvende en alm. fil og produktfjerner eller acetone til de sidste 10%.
  • Du må aldrig ramme naturneglen med maskinfilen.

Anvend den rigtige omdrejningshastighed. Kører filen for hurtigt risikerer du at kunden får forbrændinger og kører den for langsomt risikerer du at vibrationerne skader strukturen i naturneglen. Filestøvet fra maskinfile er langt finere end filestøvet fra alm. file. Du skal derfor anvende både ekstern punktudsugning samt bære maske, og være opmærksom på at filestøvet hænger i luften i op til 60 minutter efter afslutning af filningen. Du bør ikke anvende maskinfil som kompensation for mangelfuldt arbejde. Vent med at overveje anvendelsen af maskinfile til du har mindst 1 års erfaring som negletekniker. Der er stor kvalitetsforskelle på maskinfile. Vælg ikke blot den første og billigste, og sørg for at du kan få et seriøst kursus sammen med købet af maskinfilen.

Vær opmærksom på, at du ikke kan bestå uddannelsen til negletekniker ved anvendelse af maskinfil, ligesom du ikke må medbringe maskinfil til kurser og træningsaftener.

 

Ventilation & udsugning

Vi får mange henvendelser omkring hvilken udsugning der er påkrævet, hvis man skal følge lovgivningen på området. Hvorfor skal man have udsugning, skal det være en ekstern udsugning eller kan man nøjes med et neglebord med indbygget udsugning?

Udsugningen skal være ekstern
Vi har drøftet spørgsmålet indgående med bl.a. Arbejdstilsynet, og svaret er entydigt: Uanset hvilket neglesystem man arbejder med eller man blot lakerer kundens negle skal der etableres ekstern udsugning, og luften må IKKE recirkuleres. Dette både af hensyn til de opløsningsmidler branchen anvender (fx. neglelak, neglelakfjerner eller lim til pålægning af tipper) samt af hensyn til filestøvet, som uden udsugning hænger i luften i op til 20 minutter (op til 60 minutter hvis du anvender maskinfil). Hvis du udelukkende arbejder med manicure eller pedicure og undlader at file eller lakere neglene, kan du undvære udsugningen.
Neglebord med recirkulation er ikke lovigt. Der sælges på markedet mange negleborde med indbygget udsugning, men uanset hvilke neglesystemer man arbejder med er anvendelsen af disse borde ikke lovlige, hvis ikke udsugningen er ført ud i det fri. Det hjælper ikke at neglebodet har aktive filtre, luften skal altid ende udendørs.

Punktudsugning er at foretrække
Den bedste udsugning er en punktudsugning, hvor udsugningen er etableret via et bevægeligt rør.
Mundingen på røret skal være så tæt på arbejdsprocessen som muligt (uden at sidde i vejen) og helst være placeret ca. 10 cm. over kundens hænder, så dampe og filestøv suges ud til siden og bort fra luftvejene.
Der findes flere leverandører af punktudsugningssystemer, bl.a. Bechers Frisørudsugning (http://www.frisorudsugning.dk/) som har mange års erfaring.
Man skal regne med, at etablering af punktudsugning koster i størrelsesordenen 7.500 - 10.000 kr. pr. arbejdsplads (ved 2 borde).
Denne pris dækker både montering, ekstern motor samt sugearme, men ikke evt. større gennemboring af vægge eller lofter.

Uddrag af bekendtgørelsen
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96, §35 regulerer området. Her kan du bl.a. læse:

§ 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler.