Kan du lave en Shellac behandling på blot 30 minutter?

Tid i klinikken er værdifuld og på bundlinjen = penge. På Speed Me Up kurset fokuseres der på, hvordan man kommer ned på de 30 minutter og dermed øge sit kundeflow og omsætning i klinikken.


Kurset er for dig, der gerne vil have fif og vejledning til at komme ned i tid på dine Shellac behandlinger samt perfektionere teknikker, så dine lakeringer blive endnu flottere og aftagninger lettere.


Du har arbejdet med Shellac i et stykke tid, og mangler stadig en del tid for at nå de 30 min. på dine behandlinger.

Praktiske oplysninger
Pris: Kurset er gratis og for dig, der allerede har været på Shellac Basis
Varighed: 3 timer
Medtag: Alt hvad du skal bruge til at lave en SHELLAC® behandling med. Af farver behøver du kun medbringe en rød, gerne Wildfire. Offly Fast Moisturizing Remover og Foil Remover Wraps skal også medbringes på kurset, da aftagning er en lige så stor del af den hurtige behandling som pålægning.
Model: Ja
Forudsætninger: For at deltage på Speed Me Up kræver det, at du har gennemført Shellac Basis kurset først.

Der er ingen forplejning på kurset.

Din kollega siger:

Simone Nissen driver salonen Originail by Simone Nissen, og har arbejdet med SHELLAC® siden 2016.

Hvad fik dig til at vælge et speed kursus?Jeg bøvlede med aftagning og for lange behandlingstider, så jeg tænkte, at der måtte være nogle gode fif at hente på kurset. Jeg havde også en plakat hængende med teksten: ‘’book din 30 min. behandling i dag’’ – det kunne jeg ikke leve op til.

Hvad synes du om selve kurset? Jeg synes, det var mega godt, og der var tid til at stille spørgsmål, instruktøren gjorde det virkelig interessant og man fik virkelig mange ‘’aha’’-oplevelser, og der var virkelig, mange gode tips, som man kunne tage med hjem.

Hvad har det gjort for din salon, at have fokus på en 30 min. behandling? Det jeg har lagt mest fokus på siden, er min aftagning. Jeg lærte, hvordan man rigtigt sætter remover wraps på, dermed blev min aftagningstid meget kortere. En ting jeg også har haft mere fokus på, har været at komme helt ud til kanterne med min SHELLAC®. Det var vigtigt at lære, for det gør virkelig meget for udseendet, og holdbarheden. Jeg fik genopfrisket min 5-point polish metode, den glemmer jeg tit, og når man bruger den, så gør det bare behandlingen meget hurtigere.

Hvorfor skal andre tage dette kursus? Jeg synes, at dette kursus burde være obligatorisk for ALLE. Når man har taget basis-kurset har man styr på det basis, men først efter dette kursus, var jeg klar til at tilbyde 1/2 times SHELLAC® behandlinger.